Navn i børnetøjet til børnehaven

Børnehaven forventer navn i hvert stykke tøj, der ryger af i løbet af dagen: overtøj, regntøj, støvler, skiftetøjet, huen. To børn på samme stue kommer til at eje de samme marineblå vanter fra Polarn O. Pyret, og personalet har ingen chance for at vide, hvis der er hvis. Fornavn er nok på en lille stue; fornavn plus et forbogstav, når stuen har to, der hedder Elsa.

Mulighederne, ærligt talt: navnemærker til at stryge på koster omkring 100 kroner for halvtreds og sidder en hel vaskesæson, hvis du presser ordentligt, på hårdt underlag, længere end vejledningen tør sige. Klistermærker fungerer overraskende godt inde i en gummistøvle og falder af næsten alt andet. Og gratisløsningen, ingen markedsfører: en tekstilpen på vaskemærket. Ti sekunder per stykke tøj, overlever hver eneste vask inklusive børnehavens industrimaskiner, læseligt i årevis. Den ene ulempe viser sig, når tøjet skal arves, for blæk kan ikke skrives væk.

Genbrug og søskende

Arvet tøj samler navne, som et pas samler stempler. Streg det gamle navn over og skriv den nye ejer nedenunder; personalet læser det, der ikke er streget over. Til tøj, du regner med at lade gå videre, er strygemærkerne prisen værd: de kan pilles af med en pincet og et varmt strygejern, og vaskemærket er rent til det næste barn. Samme logik er argumentet imod at skrive navne udvendigt på noget, du kan finde på at sælge.

Mærkestunden har en naturlig rytme: hvert størrelsesskift. Når 98'erne ryger ud og 104'erne ind, skal garderoben i børnehaven alligevel fyldes op, så mærk hele det nye sæt i én omgang, mens pennen allerede ligger på bordet. Vores børnehavetjekliste herunder viser, hvad garderoben skal indeholde; at gå den igennem to gange om året slår at opdage de manglende regnbukser ved aflevering i oktober.